SKÆLSKØR HANDELSSTANDSFORENING SKÆLSKØR, den 31 Oktober 194l Axel Jørgensen
Herr Fuldmægtig Knox Udenrigsministeriet, Christiansborg. I Henhold til min Samtale med Herr Fuldmægtigen skal jeg hermed fremsende de ønskede Oplysninger. Inspektør Poul Kamp Kragh, Gigtsanatoriet her er født d. 7 November 1898 i Karlslunde. Arrestationen blev foretaget i Inspektørboligen paa Gigtsanatoriet Natten mellem d. 30 og 31 Oktober mellem kl. l og 2. Som jeg oplyste i Samtalen fandtes der ved den stedfundne Undersøgelse ingen Vaaben, Skrifter eller lignende, og efter hvad der oplyses mig rettede Gestapo telefoniske Henvendelser med Forespørgsel, om Inspektør Kragh under disse Forhold skulde fjernes fra sit Hjem. Beder Herr Fuldmægtigen muligt snarest fremskaffe Oplysninger om hvorhen Inspektør Kragh er ført, da hans Familie staar uforstaaende overfor denne Anholdelse, som synes at savne ethvert Grundlag. Deres ærbødige Axel Jørgensen
Det kan nytte. Danmark kan forsvares, hvis Viljen til at forsvare det er til Stede.
Oberst Giersings aabne Brev Oberst Giersing skal have Tak, fordi han tog Bladet fra Munden og gjorde sit til at skabe Klarhed over det Spørgsmaal, der i de sidste Maaneder har tynget mange alvorligt tænkende Mennesker i Danmark: „Hvad vil Regeringen gøre i en given Situation?” Oberstens aabne Brev fremtvang en klar Udtalelse fra Statsministeren, en Udtalelse, der ganske vist for menig Mand synes at staa i skarp Modstrid med hans Nytaarstale, der kun kunde forstaas derhen, at hvilke Krav, der end maatte stilles til Danmark, Modstand og deraf følgende Krig var utænkelig i dette Land. Naar vi nu har faaet det modsatte at vide, at Landet skal forsvares med alle til Raadighed staaende Midler, da er der paa Oberstens Initiativ skabt Klarhed i et for Danmarks Fremtid saare vigtigt Spørgsmaal, thi nogen Tvivl om Statsministerens sidste utvetydige Ord, har man vel Lov til at tro, at der ikke bestaar. Men naar der nu af saa sen Dato af Landets ansvarlige Statsminister. — og er medskyldigt i Forsvarets’nuværende Forfatning eller ikke. Nej, Tiden er ikke til Opgør og Diskussion om forbigangne Forsømmelser, men til med alle Kræfter at arbejde paa, at forstærke det Forsvar, der vil blive Danmarks eneste Værn, om den Dag — hvad Gud forbyde — skulde oprinde, da det for Alvor skulde bruges. Forsynet har givet Danmark Aar før Krigens Udbrud og Maaneder efter Krigens Udbrud til at bringe vort Hus i forsvarsberedt Stand, men stadigt er det blevet udskudt; det kan være, Forsynet endnu levner os nogle maaneder, lad os da ikke diskutere men handle. Endnu eet: Det kan nytte. Danmark kan forsvares, hvis Viljen til at forsvare det er til Stede. Danmarks landegrænser er kun 1/20 af Finlands, og Landgang på åbne Kyster er et risikabelt Foretagende, hvis der står en kampberedt Modstander bag Kystens skærmende Linie. Fra Luften kan intet viljefast Folk undertvinges, men det kræver naturligvis Mænd og Materiel., begge dele kan skafes. Hvis Land og Folk var gennemsyret af en ubojeiig Vilje til at hævde sig under alle Forhold og ikke lade sig skræmme tilbage af de Tab, der maatte følge, da har Danmark akkurat lige saa stor Chance — ja større — for at komme frelst ud af et Ragnarok, som andre Lande. Maatte Finlands lysende Eksempel hjælpe til at skabe Klarhed og Fasthed i dette for Danmarks Fremtid saa altoverskyggende Spørgsmaal. Skelskør, d. 14. Januar 1940. P KRAG
Næsten Kaserne i hver eneste tysk By. (august 1939) Indtryk fra Tyskland under Krisen. Inspektør Kragh, Gigtsanatoriet, fortæller os følgende fra en 10-Dages Automobiltur til Tyskland l disse Dage. — Endnu for 8 Dage siden herskede der i Tyskland nogenlunde normale Forhold, selv om der paa visse Områder sporedes en Aktivitet, der stod i Forbindelse med den sig nærmende Verdenskrise, Naar man i disse Dage færdedes paa de tyske Landeveje og besøgte de tyske Byer paa Østersøkysten og ned til Bayern, Sachsen og Sudeterland, er der een Ting, man ikke kan undgaa at lægge Mærke til, nemlig de talrige og store ny Kaserneanlæg, der er skudt op overalt; næsten hver eneste By i Tyskland, stor eller lille, kan i Dag prale med en funklende ny, stor Kaserne, som oftest bestaaende af 30-40 imponerende Bygninger. En anden Type paa militære Anlæg, man ofte ser, er mægtige Flyvestationer med Hangarer, Kaserner, Flyvepladser osv, disse Anlæg forsynedes !or Tiden med Luftbeskyttelsesrum spredt over Flyvestationens Terræn. Derimod syntes der ikke for 8 Dage siden at herske nogen særlig livlig Aktivitet paa Kasernerne, men at der allerede omkring den 20. ds. foregik store Troppetransporter ad Veje og Autostradaer, fik man hyppigt Bevis for. Saavel ved Indkørselen til Autostradaen „Berlin Sydring” som Nord for Berlin var offentlig Færdsel forbudt paa Grund af Troppebevægelser; i det første Tilfælde drejede det sig om flere Afdelinger motoriseret Luftværnsartilleri, der marcherede Øst paa, og i det andet var det utvivlsomt Tropper fra Hamborgs Lejre, der blev trukket samme Vej mod den polske Grænse. l det hele taget maa det forbavse, hvor stor Vægt man i det moderne Tyskland synes at lægge paa saavel Flyvetropperne som paa deres Modstykke .Luftværnstropperne. Soldater i Lufttyskernes graablaa Uniformer ses overalt, og for en umiddelbar Iagttager – kan det tage sig ud. som om disse “Gørings egne” måske er for talrige i forhold til Hærens graagrønne Tropper. Dog herom vil kun den Krig, der før eller senere maa komme, dømme. l Berlin gravedes og støbtes Beskyttelsesrum paa adskillige offentlige Pladser og Parker, f. Eks. var Leipziger Plads helt opgravet og Støbning af Betonrum i Gang. Med Undtagelse af nogen Knaphed paa importeret Benzin syntes der iøvrigt at herske en normal og fredelig Stemning; tilsyneladende var der rigeligt med Fødevarer i alle Butikker og Restauranter, og endnu Søndag den 20. ds. strømmede Berlinerne i Biler i Tusindvis mod Østersøkysten for at nyde endnu en Søndag i Havets kølende Bølger.
