<\/p>\n\n\n\n
Jeg citerer fra ovenn\u00e6nte bog. Her beskrives begivenheden, hvor Erik Christensen hj\u00e6lper en engelsk flyver p\u00e5 flugt fra tyskerne. Jeg har beholdt det afsnit, hvor Allan Huglstad vurderer \u00d8rslev borgernes indsats. Det er ikke s\u00e5 positivt. \u00c6rgerligt for Erik Chrisensen (min far) risikerede en del ved at f\u00f8lges med Fowler og vise vej.<\/p>\n\n\n\n
\u201cNatten mellem den 11. og 12. september lagde engl\u00e6nderne miner i bl.a. \u00d8sters\u00f8en. 8 Lancaster-fly fra 75. Eskadrille med bes\u00e6tninger fra New Zealand havde Stettin Bugt som m\u00e5l, og p\u00e5 hjemvejen blev en af dem angrebet af en tysk natjager over Vestm\u00f8n og skudt i brand. Flyet fort satte som en ildkugle over Langeb\u00e6k, og over Liliendal fik det den sidste salve fra natjageren. Kun to mand n\u00e5ede at springe ud omtrent midtvejs mellem R\u00f8stofte og \u00d8rslev, medens flyet fort satte i et venstredrej vest om \u00d8rslev over Lillevang og \u00d8rslev Mose. Over \u00d8rslev Kohave, 1 km syd for \u00d8rslev, faldt flyet pludseligt lodret mod jorden i en m\u00e6gtig eksplosion og ilds\u00f8jle, der kunne ses fra b\u00e5de N\u00e6stved og Falster. Maskinen styrtede ned kl. 0015 t\u00e6t vest for parcelist Carl Pommergaards ejendom, der blev fuldst\u00e6ndig raseret, da resten af benzinen eksploderede.<\/p>\n\n\n\n
Der kom hurtigt ambulancer og brandspr\u00f8jter fra Vordingborg og Zoneredningskorpset i B\u00e5r se, men de tyske soldater, som tilf\u00e6ldigt havde v\u00e6ret p\u00e5 nat\u00f8velse i n\u00e6rheden, forb\u00f8d alt sluk nings- og redningsarbejde p\u00e5 grund af eksplosionsfaren, da der kunne v\u00e6re bomber ombord. F\u00f8rst om morgenen, da ammunitionen og iltflaskerne var sprunget i luften, blev der givet tilladel se til at slukke, men da var der kun nogle gl\u00f8der tilbage. Hele familien Pommergaard, for\u00e6ldrene p\u00e5 72 og 58 \u00e5r og 3 b\u00f8rn p\u00e5 28, 22 og 15 \u00e5r, omkom \u00f8jeblikkeligt. I Vordingborg blev s\u00f8nnen Robert Pommergaard v\u00e6kket af politiet og cyklede straks af sted sammen med s\u00f8steren og svogeren fra Masnedsund.<\/p>\n\n\n\n
Under slukningen koncentrerede tyskerne sig om at finde rester af bes\u00e6tningen for at finde ud af, om nogen havde overlevet. I f\u00f8rste omgang mente man at have fundet 3 personer, hvorfor der manglede 4. Herefter startede efters\u00f8gning og vejsp\u00e6rringer.<\/p>\n\n\n\n
Flyets bombekaster, David John Robert Wilcox, havde kraftige smerter i skulderen og armen efter landingen p\u00e5 Lundeg\u00e5rds marker 100 m \u00f8st for \u00d8rslev og magtede ikke at skjule faldsk\u00e6r men, men humpede ind i en kostald. N\u00e6ste morgen fik han kontakt med beboerne, der var meget hj\u00e6lpsomme, og som kontaktede politiet, hvorefter en ambulance k\u00f8rte ham p\u00e5 sygehuset i Vordingborg. Overbetjent P.H. Larsen, der havde vagt denne nat og var den f\u00f8rste i omr\u00e5det, havde en ide om at skjule den tilskadekomne flyver og n\u00e6gtede at give oplysninger til tyskerne, men en af de lokale fortalte, at han var bragt til sygehuset. Her fandt man ud af, at han havde f\u00e5et brud p\u00e5 overarmen, og han blev forbundet. Da tyskerne ankom, kom han p\u00e5 enestue bevogtet af en tysk soldat. Alle patienterne sendte deres blomster ind til ham! N\u00e6ste dag flyttede tyskerne ham til et lazaret \u2013 b\u00e5de for at undg\u00e5 sympatitilkendegivelser og hindre flugt- og redningsfors\u00f8g – og kommandanten beklagede sig til politimesteren over, at v\u00e6rnemagten ikke straks var underrettet. Efter 3 dage fortsatte Wilcox’s rejse til 8 m\u00e5neders krigfangenskab, f\u00f8rst i Schlesien og herfra p\u00e5 en vintermarchtur til et sted i n\u00e6rheden af Berlin, hvor han blev befriet af russerne.<\/p>\n\n\n\n
Flyets mekaniker, Colin Richard Fowler, var sprunget ud af flyet efter Wilcox ca. 5 minutter efter midnat. Efter landingen ved Eller\u00f8d nord for Troldbjerg Skov skjulte han faldsk\u00e6rmen og skyndte sig v\u00e6k fra stedet. Han fik \u00f8je p\u00e5 en kirke – \u00d8rslev – og fulgte flugtinstrukt\u00f8rens r\u00e5d om at s\u00f8ge hj\u00e6lp ved kirken. Inde p\u00e5 kirkeg\u00e5rden satte han sig op mod muren. Her blev han om morgenen fundet af graver Frederik Petersen, der lukkede ham ind i kirken. Graveren fik fat i l\u00e6rerne Walther Gj\u00f8l og Lottrup, der var luftv\u00e6rnsledere og i f\u00e6rd med at samle luftv\u00e6rnsmandskabet. Da mandskabet var sendt af sted til ulykkesstedet, gik de over til flyveren i kirken. Dengang var der ikke mange l\u00e6rere, der mestrede engelsk, s\u00e5 de sendte bud efter seminarieelev Erik Christensen. Flyveren ville til Sverige, og da der efterh\u00e5nden var kommet en del \u00d8rslevbeboere til stede, blev der samlet t\u00f8j og penge ind til ham. Trods den tyske efters\u00f8gning lykkedes det seminarieeleven at lodse ham gennem skoven nord for \u00d8rslev og ud til hovedvejen. Her fik han en gammel damecykel og besked p\u00e5 at k\u00f8re mod K\u00f8benhavn, hvorefter Erik Christensen forsvandt.<\/p>\n\n\n\n
I mellemtiden var Erling Hansen, der var k\u00f8bmand i Skallerup nord for \u00d8rslev og p\u00e5 \u00e6gindsamling sammen med sin svoger, kommet til \u00d8rslev i sin lille lastbil. Her fik de at vide, at en af flyverne var undsluppet og p\u00e5 vej mod K\u00f8benhavn. Ude p\u00e5 hovedvejen fandt de Fowler og tog ham op p\u00e5 ladet mellem \u00e6ggekasserne. I B\u00e5rse Runddel blev de stoppet af et par tyskere, der lod dem passere for en bakke \u00e6g, hvorefter turen fortsatte til N\u00e6stved Station, hvor svogeren k\u00f8bte ham en billet og instruerede nogle togfolk, s\u00e5 han kom med det rigtige tog og ikke blev tiltalt af nogen. I K\u00f8benhavn vandrede han lidt rundt og endte p\u00e5 en b\u00e6nk ved det tyske feltpolitis kontor p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden. Her var han heldig at blive “opdaget” af en politibetjent med de rigtige kontakter, s\u00e5ledes at han efter et par dage blev sejlet til Malm\u00f8. Den 28. september var han tilbage i England. <\/p>\n\n\n\n
Redningen af Fowler var n\u00e6rmest et mirakel. Turen til Sverige kunne have g\u00e5et galt indtil flere gange, men manden var n\u00e6rmest “forfulgt” af held. Det var uforst\u00e5eligt, at man ikke fors\u00f8gte at gemme flyveren, indtil der var ro, men i stedet sendte ham ud p\u00e5 hovedvejen, hvor risikoen for at blive fanget af tyskerne var n\u00e6sten 100 % sikker. Man kunne n\u00e6sten f\u00e5 det indtryk, at det gjaldt om at f\u00e5 ham ud af byen, s\u00e5 han ikke kompromitterede de lovlydige indbyggere. Gj\u00f8l var da ogs\u00e5 blevet bet\u00e6nkelig og var senere p\u00e5 dagen cyklet ud p\u00e5 hovedvejen for at lede efter ham. Havde det ikke v\u00e6ret for den snarr\u00e5dige k\u00f8bmand i Skallerup, var Fowlers vandretur nok ikke blevet lang. Det var ogs\u00e5 m\u00e6rkeligt, at RAF-aelsenk\u00e6den – pr\u00e6sternes og Ringens flugtrute \u2013 ikke fungerede. Hvis den havde virket, skulle Fowler bringes til T\u00f8nnesen p\u00e5 N\u00e6stved Sygehus. Hvor var pr\u00e6sten henne? Havde han glemt at instruere graveren, eller var pr\u00e6sten af en eller an den grund ikke med i flugtruten eller endnu ikke instrueret? Gj\u00f8l fik om aftenen nogle henvendelser fra folk, der havde h\u00f8rt, at de havde hjulpet en flyver, men turde ikke andet end ben\u00e6gte det. Om aftenen kom Aage Hee, som Gj\u00f8l ikke kendte, og han blev ogs\u00e5 afvist. Som tidligere omtalt var Hee med i den milit\u00e6re efterretningstjeneste, og en af hans meddelere i \u00d8rslev m\u00e5 have orienteret ham. Hees hensigt var givet at hj\u00e6lpe flyveren til Sverige via sine kontakter.<\/p>\n\n\n\n
I l\u00f8bet af den 12. september blev ligene af familien Pommergaard fundet og lagt i hvide kister p\u00e5 marken, og der blev holdt ligsyn. Resterne af 3 flyvere blev lagt i s\u00e6kke af tyskerne og gravlagt p\u00e5 Svin\u00f8 dagen efter. Herefter fjernede tyskerne alle synlige vragrester samt motorerne undtagen \u00e9n, der var r\u00f8get ned i en br\u00f8nd, hvor den blev fundet i 1993. Det var formentlig un der oprydningen, at det lykkedes for FVH \u2013 en overl\u00e6ges\u00f8n og NSU’er fra Oringe \u2013 at f\u00e5 fat i et af flyets maskingev\u00e6rer, uden at det blev bem\u00e6rket. Den 16. og 18. september blev de unge v\u00e6rnepligtige fra CBU-kolonnen i N\u00e6stved sat p\u00e5 en ubehagelig opgave. Hele tomten, haven og g\u00e5rdspladsen skulle kulegraves for ammunition og ligrester, der blev fundet dels i stuehuset og dels i krater nr. 2. Man mente at have fundet rester af yderligere 2 flyvere, og disse blev afleveret<\/p>\n\n\n\n
Giles og navigat\u00f8ren John B. Gudgeon, havde tyskerne begravet den 13., hvilket blev de sidste p\u00e5 Svin\u00f8 Kirke g\u00e5rd under krigen.<\/p>\n\n\n\n
Den 16. september blev Pommergaard-familien begravet fra \u00d8rslev Kirke under meget stor deltagelse fra sognet. Den 21. blev resterne af de 2 flyvere, haleskytten John M. Biggar og piloten Wilson O. Hadley, begravet p\u00e5 \u00d8rslev Kirkeg\u00e5rd, og den 24. foretog sognepr\u00e6sten jordp\u00e5kastelse. S\u00f8ndag den 1. oktober var der afsl\u00f8ring af en mindesten p\u00e5 Pommergaards familiegrav sted. Stenen havde alle i sognet bidraget til.\u201d<\/p>\n\n\n\n
http:\/\/modstand.natmus.dk\/Person.aspx?107139<\/a><\/p>\n\n\n\n